top of page

fre. 10. feb.

|

Nor: Nordic Health House

MeditationsMaraton

Ekstremsport er blevet moderne - og det skal helst gøre ondt eller være særligt nervepirrende for at det er er rigtig godt. Hvad nu hvis du kunne give dig selv en ekstrem udfordring som er både nænsom, kærlig og healende?

Billetter sælges ikke
Se andre events
MeditationsMaraton
MeditationsMaraton

Tid & sted

10. feb. 2023, 19.00 – 11. feb. 2023, 07.00

Nor: Nordic Health House, Hejrevej 30, 2400 København, Danmark

Om begivenheden

Vejleder i bevidsthedsudvikling Maria Holm Iversen og eksperimental sangerinde Signe Rasmussen inviterer til et healende meditations-maraton.

Ekstremsport er blevet moderne - og det skal helst gøre ondt eller være særligt nervepirrende for at det er er rigtig godt. Hvad nu hvis du kunne give dig selv en ekstrem udfordring som er både nænsom, kærlig og healende?

Signe og Maria vil gerne give dig en enestående og helt unik mulighed for at undersøge og opleve, hvad der sker indeni dig af følelser og tanker, når du ikke kan stikke af, løbe det væk, overarbejde eller på anden vis distrahere dig selv med f.eks. mobiltelefoni og netflix, når rastløsheden rammer dig. Hvordan er det at være dig, når du er fuldt og helt tilstede med alt hvad der er indeni af tanker og følelser?

Pris: 400kr

Studerende: 300kr

Tilmelding på Billetto: https://billetto.dk/e/12-timers-meditationsmaraton-billetter-732312

Hvordan foregår det?

Signe, Maria og et team på 5 medhjælpere vil skabe en ceremoniel ramme så dit Meditations-maraton vil blive en unik oplevelse i trygge omgivelser. Du vil blive introduceret til et af verdens ældste og meste kendte mantraer - GAYRITRI MANTRAET, som vil bære dig sikkert og nænsomt igennem dit 12 timers meditation-maraton.

Du behøver ikke at have et kendskab til hverken meditation, mantra eller sang for at kunne deltage.

Du vil blive nænsomt guidet og teamet vil synge mantraet gennem alle 12 timer. Du vil kunne synge med eller læne dig tilbage og tage imod den healende effekt mantraet har.

Modsat traditionelle meditationer, hvor man indtager en bestemt position hele meditationen, vil du, med respekt for dine meddeltagere, frit kunne bevæge dig. Du vil have mulighed for at stå op, ligge ned, sidde, trække luft på den smukke penthouse terrasse med udsigt ud over Bellahøj.

PROGRAM for MEDITATIONSMARATON

Fredag 10. februar

19.00: Velkommen

20.00: Løsne kroppen

21.00: Intro til mantrasang og Gayatri-mantraet

22.00: Meditation begynder

Lørdag 11. februar

06.00: Fælles afslutning

07.00: Tak for denne gang

PRAKTISK:

Faciliteter:

Der er måtter, puder og tæpper til rådighed. Du skal være velkommen til at medbringe dit eget at ligge på. Tag løst og behageligt tøj på og måske en ekstra sweater og varme sokker, så du kan føle dig afslappet og varm.

Ankomst:

Når du ankommer inviterer vi til, at du afleverer din telefon til vores team, som sørger for at den bliver låst væk under maratonet. På den måde fjerner vi distraktioner ude fra og kan være fuldt og helt tilstede.

Familie, venner mm. kan ringe til 51140002 (Signe) eller 28109996 (Maria), hvis der skulle opstå noget og de har brug for at få fat i dig.

Forplejning:

Der vil være frugt, te og vand, som man frit kan tage i løbet af maratonet.

Om morgenen vil der være en lille morgenmads-godtepose, som man kan tage med hjem.

Vi glæder os til at modtage dig og tage dig igennem denne oplevelse!

OM OS

Maria Holm Iversen er psykoterapeut MPF, uddannet fra Dansk NLP Institut og videreuddannet som EFT/TFT- terapeut og TRE-udbyder. Hun har mere end 10 års erfaring som psykoterapeut i egen praksis og som konsulent i offentlige og private organisationer, hvor hun bl.a.hjælper mennesker med angst, stress og lavt selvværd. Derudover har hun studeret Indiansk livsvisdom siden 2006 i USA, New Mexico, hvor hun er certificeret i at afholde ceremonier. Maria Holm Iversen er specialiseret i traumeforløsning og vejleder i bevidsthedsudvikling. Læs mere: www.mariaholmiversen.com. www.instagram.com/mariaholmiversen

Signe Rasmussen er sanger, underviser og korleder, og er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har flere års erfaring med eksperimenterende vokalimprovisation og vokalmusik fra blandt andet Balkanregionen, Afrika og Norden. Signe er særlig optaget af at udforske stemmens muligheder og at hjælpe mennesker med at finde deres egen lyd,  Læs mere: www.signerasmussen.dk www.instagram.com/signexrasmussen

www.facebook.com/sangersignerasmussen

SAMMEN

Signe og Maria har samarbejdet i flere år med at udvikle og afvikle ceremonier med lyd, som healer og forløser: https://youtu.be/3dKGMuvt330

Del denne begivenhed

bottom of page