Har du nogensinde tænkt over, hvorfor din stemme lyder forskelligt afhængigt af, hvilke toner du synger? Eller måske har du oplevet det frustrerende knæk, når stemmen skifter mellem det dybe leje og det lyse leje?
I dette indlæg dykker vi ned i hvad et 'register' egentlig er, hvordan det påvirker din klang, om der er andre måder at tænke 'register' på, og hvordan du kan bruge denne viden til at synge mere frit. Uanset om du er ny sanger eller erfaren, vil du få indsigt i, hvordan du bedst bruger din stemme - og måske du endda vil blive udfordret på den traditionelle måde at tænke registre på!

Forstå din stemmes registre
Der findes et hav af forskellige teorier om sangstemmens registre, og hvad ordet egentlig betegner; Fra ingen registre til syv registre til at alle toner er hver sit register… I det følgende kan du læse om de gængse registerbetegnelser, og hvad der karakteriserer disse. Jeg vil også komme ind på fordele og ulemper ved at opdele sin stemme i registre samt tilbyde en anden måde at arbejde med registre på.
Hvad vi kommer ind på:
Hvad er et register?
Inden for sangpædagogikken kan et register defineres som “en tonerække med samme dannelsesmåde og samme klangfarve” (Rørbech, 2010). En anden måde at sige det på er, at stemmen kan indeles i “områder", hvoraf stemmelæberne vibrerer på forskellige måder, hvilket resulterer i variationer i både klang, styrke og udtryk. Du har måske hørt om fx fuldregister (brystklang), som har fylde og kraft eller randregister (hovedklang), som er mere blød og let.
Hvad sker der rent fysiologisk?

Stemmelæberne sidder i struben og er afgørende for lydproduktion. Deres vibrationer skaber selve lydkilden, mens resten af kroppen, især åndedrætssystemet og resonansrummene (som mund, svælg og brystkasse), former lyden. Når vi skifter mellem registre, ændres både spændingen, længden og tykkelsen af stemmelæberne, og der er et komplekst samspil mellem de indre og ydre strubemuskler, der styrer struben og stemmelæberne. Så rent fysiologisk kan et register også defineres som:
“et produkt af koordinationen mellem to sæt strubemuskler, hvor den ene eller den anden dominerer” - Fra sangerkrop til kernestemme, Anne Rosing
De mest kendte register-inddelinger
Fuldregister (også kalder brystklang): Dette register er kendetegnet ved en fyldig og kraftig lyd og er klangmæssigt tæt på din talestemme. Her er stemmelæberne kortere og tykkere og størstedelen af stemmelæberne er aktiverede, hvorfor der også er mere fylde og kraft i tonen. Du vil ofte mærke resonans i brystet - deraf synonymet ‘brystklang’.
Randregister (også kaldet hovedklang): Dette register er kendetegnet ved en lettere og blødere klang end fuldregistret. Her bliver stemmelæberne længere og tyndere, og kun den yderste del - randene - vibrerer, hvorfor der er en mindre fyldig tone. I tonen høres en udvidelse af de øvre klangrum, dvs. mund- og næseresonansen, og resonansen fornemmes af sangeren i hovedet, deraf synonymet ‘hovedklang’.
Falset: Typisk bliver begrebet “falset” kun brugt om et lyst register hos mænd. Derudover er der uenighed om hvorvidt randregister og falset er det samme eller om de er to forskellige registre. Anatomisk er stemmelæberne her også langstrakte og tynde, som ved randregistret. Der er om muligt endnu mindre kontakt mellem stemmelæberne end i randregistret, og derfor er der en mærkbar luftlækage, hvilket skaber en mere luftig klang.

Fløjteregister: Fløjteregistret opstår ved meget lyse toner, hvor kun en meget lille del af stemmelæberne vibrerer. Dette skaber en klokkeklar og ofte næsten fløjteagtig tone. Fløjteregisteret bruges sjældent, og det er især kvinder, der kan mestre dette.
Dette var en kort gennemgang af de mest kendte registre og den mest gængse inddeling. Som sagt vil jeg længere nede komme ind på en anden måde at tænke register på 💡
🔬 Læs også:
Stemmeknæk
Hvorfor knækker stemmen? Måske du har oplevet, at din stemme knækker et sted mellem det dybe og det lyse leje? Eller at det er svært at synge kraftfuldt i det lyse leje?

Den utrænede stemme har som regel altid et registerknæk/stemmeknæk - også kaldet et registerskifte. Det vil sige, at der fx mellem fuldregister og randregister er en tydelig ændring af klang og kvalitet i stemmen.
Et registerknæk kan fx skyldes, at man ikke bruger støtten rigtigt og dermed ikke har luft nok til at synge. Det kan også være, at man har et utæt stemmelæbelukke, og derfor ikke sætter tonen an på en sund måde. En del af det kan også skyldes spændte strubemuskler, så de indre og ydre strubemuskler ikke har nok fleksibilitet.
I sangundervisning arbejder man ofte med at træne stemmens smidighed og egalitet, så man kan mixe kvaliteterne fra registrene og derved udjævne det hørbare registerskifte.
Fordele og ulemper ved betegnelsen 'register'
Er “register” for rigid en betegnelse? Her kommer lidt fordele og ulemper - og en alternativ måde at tænke det på.
✔ Fordelen ved at opdele sin stemme i registre er, at det kan hjælpe en med at konkretisere og genkende nogle af stemmens kvaliteter og funktioner. Nu har man så nogle begreber at arbejde udfra, og det kan måske hjælpe i arbejdet med at udligne det hørbare registerskifte.
❌ Ulempen er, at man fastlåser sig selv unødigt og begrænser sin stemmes potentiale. Hvis man tror, at registrene hører til hver sine bestemte tonerækker, lukker man for muligheden for at trække på alle kvaliteter af stemmen uanset tonehøjde - og dermed begrænser man sin musikalske frihed. Registerindelingen kan ogå skabe unødvendige mentale blokeringer, hvor man bliver “bange” for lyse toner eller for at udforske anderledes lyde og klange.
Registrering og funktion
For at undgå disse begrænsninger og i stedet arbejde friere med stemmen, vil jeg introducere dig for en af mine mentorer: Sangpædagog og forfatter Anne Rosing.
Rosing taler ikke om “registre” men om “registrering” og “funktion”. Dette er interessesant, da det giver mulighed for at udfolde stemmen frit uanset tonehøjde, klang og funktion.
Registrering
“Registrering” henviser til at sangeren ideelt set kan synge en hvilken som helst tone i relation til genre og stil - og altså ikke er underlagt af, at stemmen 'skal' ændre kvalitet i forskellige registre (“Fra sangerkrop til kerstemme”, 2019).
Funktion
“Funktion” henviser til kvaliteten af stemmen. Tidligere har jeg beskrevet fx “fuldregister” og “randregister”. Rosing snakker her om “fuldfunktion” og “randfunktion”. Funktionerne opstår aldrig rent men i forskellige blandingsforhold. Samme tone kan registreres som 90% fuldfunktion og 10% randfunktion eller som 90% randfunktion og 10% fuldfunktion. (Det er dét, jeg også beskrev i afsnittet “Stemmeknæk” om at mixe stemmefunktioner).
At kunne registrere hvilken som helst tone
At betegne det som ‘registrering’ og ‘funktion’ fremfor registre er mere musikalsk og afspejler bedre de fysiologiske forhold. Ikke to toner dannes på samme måde, og en del af sangerens talent er at kunne registrere en hvilken som helst tone, i hvilket som helst leje, i en hvilken som helst genre - altså som et musikalsk valg. Selvfølgelig er der nogle anatomiske benspænd både i forhold til hvilken kropsbygning du har, og hvordan din strube er er konstrueret; nogle har nemmere ved fuldfunktion, andre ved randfunktion, og andre kan nemt blande funktionerne osv.
Der findes også andre sangfilosofier som beskriver endnu flere stemmefunktioner end "kun" fuldfunktion og randfunktion. Men bottom line er, at:
Hvis du arbejder med disse mere frie begreber, som dit udgangspunkt, åbner du op for mere af din stemmes potentiale!
Fra sangerkrop til kernestemme
Nu når vi er ved Anne Rosing vil jeg slå et slag for hendes sangfilosofi og metode, som jeg er stærk tilhænger af og som min sangundervisning også baserer sig på. Jeg har selv taget uddannelser på Anne Rosing Instituttet på Islands Brygge i København, og har på egen krop og stemme oplevet den kæmpe effekt metoden har.

Anne Rosing-metoden går ud på at optræne sangerkropbalancen og stemmelæbelukket. Kropsbalancen er en ganske bestemt afbalancering af din krop, som giver din åndedrætsstøtte og de små muskler i struben optimal frihed. Stemmelæbelukket har afgørende betydning for at sætte tonerne an korrekt og sundt.
Jo stærkere og friere sangerkrop, du udvikler, jo nærmere kommer du ‘kernestemmen’. Kernestemmen er kendetegnet ved stor overtonerigdom og en særlig klanglig brillans, såvel som stor slidstyrke og gennemslagskraft.
At synge fra sin kernestemme føles som at synge fra et fuldstændig rent og frit sted - og hvem vil ikke gerne kunne det?
Er du klar til at opdage alle mulighederne i din stemme?
Som skrevet er min undervisning baseret på Anne Rosing-metoden. Hos mig får du et personligt tilrettelagt sangforløb, hvor vi arbejder med at forbinde krop og stemme, og går på opdagelse i din stemme. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, hjælper jeg dig med at udfolde din stemme og synge med mere frihed og glæde. Lyder det spændende? Så tag fat i mig, og lad os lave det sangforløb, der passer perfekt til dig!
Er du klar til et forløb?! Så kan du investere i et klippekort hos mig!
3 x 55 min = 1.600kr (spar 200kr)
5 x 55 min = 2.500kr (spar 500kr)
10 x 55 min = 4.000kr (spar 2.000kr)
I tvivl?
🔬 Læs også:
Psst... hvis du abonnerer på mit nyhedsbrev får du hele 20% rabat på første lektion 😁🎶 Tilmeld dig nederst på hjemmesiden ↓
Go' vind!
/ Signe
Skriv endelig hvis du har spørgsmål eller gerne vil have mit take på et emne.
Comments